Here is
a link to the text of the press release of April 30 2008, which Somebody's source posted in image form.
Pressemeddelelse
Amalienborg, den 30. april 2008
Hendes Majestæt Dronningen har besluttet, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen samt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tillægges titel af ’greve af Monpezat’. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary samt Hans Kongelige Højhed Prins Joachims kommende ægtefælle frk. Marie Cavallier vil som følge heraf føre titlen ’grevinde af Monpezat’.
Titlen føres endvidere af efterkommere født i lovligt ægteskab, i overensstemmelse med de almindelige regler, der gælder herom, hvilket vil sige, at titlen ’greve af Monpezat’ videreføres af mandlige descendenter, medens kvindelige descendenter fører titlen ’komtesse af Monpezat’.
Der er tale om en ny, yderligere titel der kan anvendes i tilknytning til de eksisterende. Titlen berører ikke de nugældende prædikater. Navn og titel vil herefter i kort form eksempelvis kunne være:
. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, greve af Monpezat
. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, grevinde af Monpezat
. Hans Kongelige Højhed Prins Christian, greve af Monpezat
. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella, komtesse af Monpezat
Eventuelle henvendelser på denne pressemeddelelse bedes rettet til Kabinetssekretariatet på telefon 3340 2484.
Henning Fode
Hendes Majestæt Dronningens Kabinetssekretær